"True comfort".

Kategori 4

Saksild Strand Camping har 6 campinghytter til 4-5 personer. Hytterne er på 15 m² + en overdækket sydvendt terrasse på 9 m².
Hytterne består af en stor dobbeltseng (200×200 cm) med 2 sovepladser og et særskilt køjerum med 2 sovepladser (90×200 cm). Der er mulighed for en ekstra soveplads. Der er køkken med varmt og koldt vand, køleskab, 2 kogeplader, kaffemaskine, bestik, porcelæn, gryder, dyner og puder o.s.v. til 5 personer. Desuden er der spisekrog med bord og fem stole.

Hytterne er godt isolerede, og der er el-varme indlagt. Hytterne ligger ikke langt fra Servicebygning med toiletter, bad, puslerum, vaskemaskine, tørretumbler og køkken med mikro- og varmluft ovne. Desuden er der plads til en bil lige ved siden af hver hytte.
Der er gratis Wi-Fi internet i alle hytter.
Det eneste du selv må medbringe er sengelinned.
Dette kan dog også lejes ved ankomst.