Cafehytte - "Hytte med havkig"
5 Personer
Eget bad og toilet
1 soveværelse + hems
Wifi + Smart TV
Overdækket terrasse

Cafehytte - Hytte med havudsigt


Her på siden finder du informationer om vores flotte caféhytter på i alt 25 m2 med hems i ståhøjde på 7,5 m2. Vi tilbyder i alt 4 caféhytter, og de har alle en stor overdækket terrasse med et bord og 6 stole, som du kan udnytte hele året rundt.

Caféhytterne er godt isolerede med elvarme, og de har sovepladser til 5 personer i hhv. et separat soveværelse og i hemsen, der fungerer som ekstra soveplads. Hertil er der eget bad og toilet. Desuden er hytterne særdeles veludstyrede med varmt og koldt vand, en stor varmluftovn med grill, fire keramiske kogeplader, en emhætte, en opvaskemaskine samt et køleskab med en mindre frostboks. Der er hertil også en kaffemaskine, elkedel, brødrister og støvsuger samt bestik, porcelæn, gryder, dyner og puder m.v. til i alt 5 personer. Hytten er til rådighed fra kl. 15, og afrejse skal ske inden kl. 10.

Om Saksildhytten
  • Eget badeværelse
  • Spiseplads
  • Gratis wifi
  • Tv
  • Soveværelse + Hems
  • Fuldtudstyret køkken med lille opvaskemaskine,
  • Sovesofa + lænestol
  • Ikke ryge-hytter

Pris for 4 personer inkl. strøm

Betalingsbetingelser ved reservation af hytte:

Det fulde beløb skal indbetales ved reservation/booking. Ved afbestilling af hytten senest 4 uger før ankomst tilbagebetales 75% af indbetalte beløb. Senere end 4 uger tilbagebetales beløbet ikke.

Camping i Østjylland– Book en caféhytte med havkig



Elsker du den stemning, der er på en campingplads, men ønsker du at gøre campingturen lidt mere luksuspræget? Så kan vi i høj grad anbefale dig en af vores caféhytter, der er perfekte til en skøn familieferie i østjylland. Her er der rum for hyggeligt samvær, samtidig med at der plads til at man kan trække sig tilbage og være lidt for sig selv, hvis man f.eks. vil læse en god bog eller lignende. Hertil er der eget bad og toilet, hvilket i høj grad er med til at skabe den rette sommerhusfølelse.

Har I ikke behov for helt så meget , kan I med fordel se nærmere på vores terrassehytter på 15 m2 med plads til 4 personer, eller vores poolhytter eller cykelhytter, der begge er på 10 m2, med plads til max 3 personer. Ens for både vores terrasse-, cykel- og poolhytter er, at de ikke er udstyret med eget bad og toilet. Derimod er de placeret tæt på vores servicebygning, hvor der foruden toiletter og baderum også er puslerum, vaskemaskine, tørretumbler, opholdsrum og køkken.

Du kan enten booke din hytte online eller telefonisk. Har du spørgsmål til vores hytter, inden du booker, er du altid meget velkommen til at kontakte os for nærmere informationer. Vi kan kontaktes på mail info@saksild.dk eller direkte på telefon +45 86 55 81 30.